Dyrk trøfler – trøffelplantager, podede træer og jordbund

Man kan dyrke trøfler, men ikke ved at så eller plante selve svampen. Det, der plantes, er unge træer, hvis rødder allerede er podet med trøffelsvamp. Der går mange år, før et træ kan give trøfler, og der er ingen sikkerhed for, at det sker.

Sådan fungerer det

Trøflen er frugtlegemet på en svamp, der lever i samspil med et træs rødder. Træet leverer sukker, og svampen hjælper med vand og næringsstoffer. Forholdet kaldes mykorrhiza og er beskrevet under trøffelsvampen. Uden et passende værtstræ vokser svampen ikke, så dyrkning handler i praksis om at etablere træer med svampen på rødderne.

Planterne kaldes podede eller mykorrhizerede. De får svampen på rødderne under opformeringen, før de plantes ud.

Kort historie

• Omkring 1790: I Frankrig blev der sået agern fra egetræer, hvor der voksede trøfler. Senere kom der trøfler op omkring de nye træer.
• 1808: Småtræer fra steder med trøfler blev flyttet og plantet ud.
• Omkring 1890: Trøffelplantager dækkede ca. 750 km² i Frankrig. Produktionen faldt derefter kraftigt i løbet af 1900-tallet.
• Slutningen af 1960’erne og 1970’erne: Forskere lærte at pode småplanter med trøffelsporer.
• 1980’erne: Moderne plantager kom til, bl.a. i Frankrig, Italien, Spanien og Australien.

I dag dyrkes den sorte trøffel (Tuber melanosporum) bl.a. i Frankrig, Spanien, Italien, Australien, New Zealand og Chile. Arterne er beskrevet under trøffelarter, og den hvide trøffel fra Norditalien har sin egen side: hvid trøffel.

Værtstræer

Eg og hassel er de træer, der oftest nævnes i forbindelse med dyrkning. Trøfler kan også danne mykorrhiza med bl.a. bøg, lind, avnbøg, birk, poppel og fyr, men hvilke træer der passer til hvilken art, varierer. Valget af art og værtstræ hænger derfor sammen.

Jord og beliggenhed

Trøffelarterne af slægten Tuber trives i veldrænet jord, der er kalkholdig eller leret, og som er neutral til basisk.

• Jordprøve. Før plantning kan en jordprøve vise, hvor jordens pH ligger, og om der er kalk nok.
• Kalkning. I sur jord kan der tilføres kalk for at hæve pH i retning af neutral eller basisk. Kalken skal have tid til at virke, så den spredes forud for plantningen.
• Ingen fast talværdi. Præcise krav til pH og kalk afhænger af arten og bør slås op i en faglig kilde for netop den art.

Plantning og pasning

• Planter med dokumenteret podning. Hvilken art træet er podet med, og hvordan podningen er kontrolleret, har betydning for udfaldet, så dokumentation for podningen er et vigtigt kriterium.
• Plantning. Træerne plantes med god plads, så de kan udvikle rødder og krone. Afstanden afhænger af træart og dyrkningsform.
• Pasning. I plantager vandes der i tørre perioder, og ukrudt og græs holdes nede omkring træerne. Unge træer kan have brug for beskyttelse mod vildt.

Streng kontrol med podningen og en grundig jordanalyse hører til de forudsætninger, der nævnes for at give en plantage en chance. Bliver jordforholdene eller plantekvaliteten forsømt, er risikoen for fiasko høj.

Hvor lang tid tager det?

Svampen skal først bygge et netværk på træets rødder, og det tager ca. 7–10 år. Først derefter kan planterne give trøfler. Hvor mange trøfler, og om der kommer nogen, kan ingen sige på forhånd. Vejr, jord, plantekvalitet og pasning spiller sammen.

Kan man plante trøfler i Danmark?

Sommertrøflen (Tuber aestivum), som også omfatter burgunderformen, vokser vildt i Danmark, men er sjælden at finde. Den er den art, som videnskab.dk peger på til danske forhold. Som værtstræ nævnes almindelig hassel (Corylus avellana), og der kan fås hasselplanter, der allerede har trøffelsvamp på rødderne.

Det er et projekt med lang horisont og åbent udfald. Hvad man kan forvente af en dansk plantning, er der ikke grundlag for at love. Fund af vildtvoksende trøfler og reglerne for at samle dem er omtalt under trøfler i Danmark. Trøflerne ligger under jorden og opspores i dag især med trænede hunde, se trøffeljagt.